Udstyr til ishockey hvad koster det at komme i gang?

Ishockey er blandt de sportsgrene i Danmark, hvor udstyr fylder en del på budgettet. Før første skridt på isen skal spilleren investere i en hel del. De mest synlige poster er skøjter, hjelm og stav, men listen stopper ikke der. For børn og begyndere kan man finde udstyrspakker fra omkring 1.500 kr. og op til 3.500 kr., hvor det mest nødvendige er inkluderet. Denne type udstyr holder typisk til de første sæsoner, men kan have kortere levetid end dyrere produkter.

For voksne og mere erfarne spillere bliver udstyr hurtigt dyrere. Ishockeyskøjter til voksne ligger ofte i intervallet 1.200-3.000 kr., og hjelme fra 600 kr. op til 1.500 kr. eller mere. En stav kan koste alt fra 350 kr. til 1.800 kr. afhængigt af mærke og materiale. Derudover kræves beskyttelse til skuldre, albuer, ben, tænder (tandbeskytter), håndled og hals. En fuld udstyrspakke til juniorer kan koste 2.500-4.500 kr., mens voksne let kan ende på 5.000-10.000 kr., hvis det hele købes nyt og i god kvalitet.

Brugt udstyr er ofte et oplagt valg, især til børn, der hurtigt vokser. Dog bør visse dele som hjelm og tandbeskytter altid være nye. Mange klubber giver nye medlemmer mulighed for at leje eller låne dele af udstyret den første sæson, hvilket kan afhjælpe startudgifterne, mens man ser sporten an. Mange vælger at orientere sig om udstyr og priser hos puckpuls.dk, hvor aktuelle modeller og prisniveauer ofte diskuteres.

• Ishockeyskøjter: 1.200-3.000 kr.
• Hjelm: 600-1.500 kr.
• Stav: 350-1.800 kr.
• Beskyttelsesudstyr (sæt): 1.000-2.500 kr.
• Tandbeskytter: 100-250 kr.

Det kan derfor være værd at overveje, hvor mange penge man ønsker at bruge fra begyndelsen, især hvis flere i familien har lyst til at prøve ishockey.

Klubkontingenter og træningsomkostninger

Udover udstyret skal der betales kontingent til klubben. Priserne varierer fra sted til sted, men for børn og unge ligger sæsonkontingenter typisk mellem 1.200 kr. og 3.500 kr. For voksne og seniorhold er niveauet ofte 2.000-4.500 kr. Det afhænger blandt andet af, hvor mange træningsgange der tilbydes, om istid i weekenderne er inkluderet, og hvilke faciliteter klubben stiller til rådighed. Nogle steder opkræves også et mindre gebyr, når man melder sig ind, for at dække administration og opstart.

I flere klubber er det almindeligt, at forældre hjælper til omkring træningen, for eksempel som holdledere eller ved dommerbordet. Selvom frivillig hjælp kan lette mange praktiske opgaver, er udgifter til istid stadig en stor post. Antallet af isbaner i Danmark er begrænset, hvilket presser priserne op, især i byer med stor efterspørgsel. Det kan føre til, at kontingentet er højere visse steder. Mange tusinde danskere følger desuden løbende nyheder og debat om sporten på ishockeyfans.dk, hvor både klubforhold og økonomiske aspekter ofte diskuteres.

Flere klubber har rabatordninger, eksempelvis ved søskendemedlemskaber eller betaling for hele sæsonen på én gang. Nogle steder arrangeres sommertræning på halgulv eller udendørs, som enten ligger inkluderet i kontingentet eller kræver et mindre ekstra gebyr. Mange klubber har også bytteboder, hvor brugt udstyr kan handles, hvilket gør det lettere at holde de løbende udgifter nede.

Deltagelse i ekstra træningsprogrammer eller camps koster yderligere. En weekendcamp med træning og overnatning spænder ofte fra 800 kr. til 2.500 kr., alt efter hvor og hvordan arrangementet afvikles.

Turneringer rejser og ekstraudgifter for ishockeyfamilien

Turneringer og kampe i andre byer udgør en væsentlig del af ishockeylivet. Her skal familien ofte regne med udgifter til transport, mad undervejs og i nogle tilfælde overnatning. Til danske turneringer klares transporten typisk i egne biler, men længere ture kan betyde leje af minibusser eller samkørsel mellem holdene. Brændstof, vejafgifter og madpakker kan samlet løbe op i 300-600 kr. pr. tur for en familie.

Nogle gange deltager klubben i stævner, der strækker sig over flere dage. Her arrangeres fælles overnatning på skoler eller vandrehjem, hvor prisen pr. deltager som regel ligger fra 400 kr. til 1.200 kr. for en weekend. Madordninger kan være organiseret på forskellige måder. I nogle tilfælde står forældre selv for madlavning, mens der andre gange betales til en fælles løsning. Ved udenlandske turneringer, for eksempel i Sverige eller Tyskland, skal man regne med udgifter til færge, tog eller fly. En sådan rejse kan koste 2.000-4.000 kr. pr. deltager for transport og ophold.

Der kan desuden komme et mindre gebyr for turneringsdeltagelse eller dommerhonorar. For mange familier bliver weekenderne præget af aktiviteter i ishaller rundt omkring i landet, og udgifter til mad, kaffe og småting undervejs følger ofte med.

De spillere, der vælger at tage på camps eller ekstra træning i ferier, får yderligere udgifter til specialtræning, overnatning og eventuel transport til andre byer. Det sker også, at man i løbet af sæsonen må udskifte udstyr, hvis der opstår behov. For eksempel kan det være nødvendigt på grund af vokseværk eller slid.

Langsigtede udgifter og muligheder for at holde udgifterne nede

De samlede udgifter ved ishockey afhænger meget af ambitionsniveau og hvor meget, der investeres i turneringer, ekstraudstyr og specialtræning. I en familie med et barn, der lige er begyndt, ligger de årlige omkostninger typisk mellem 3.000 kr. og 7.000 kr., alt inklusive. For spillere, der satser mere, kan beløbet stige væsentligt, især hvis der er mange rejser og hyppige udskiftninger af udstyr.

Mange klubber arbejder løbende på at holde udgifterne nede, blandt andet gennem udstyrsbørser og samarbejder med lokale forhandlere. Det er også almindeligt at købe brugt udstyr gennem andre forældre eller online, og især børnefamilier benytter denne mulighed. Ved kun at udskifte enkelte dele frem for hele sættet kan leve­tiden på udstyret forlænges. Nogle familier vælger at købe udstyr i udlandet, hvor priser på visse mærker indimellem er lavere.

Det er ofte en fordel at lægge et budget for sæsonen og tage højde for ekstraudgifter til turneringer, camps og nyt udstyr, hvis behovet opstår. Klubben kan som regel hjælpe nye spillere med at danne sig et overblik over de økonomiske aspekter. Hvis flere børn er aktive, kan det betale sig at undersøge rabatordninger og muligheder for at arve udstyr mellem søskende.

I nogle kommuner kan familier søge om økonomisk støtte til kontingent eller udstyr, hvis budgettet er stramt. Der findes også enkelte fonde, der hjælper børn og unge med at dyrke sport, hvis familiens rådighedsbeløb er begrænset. På den måde kan flere opleve glæden ved ishockey, selvom der er økonomiske udfordringer.